Vi har et minde fra perioden mellem Ingas første og andet leukæmiforløb, hvor hun ligger i et badekar og synger: "Livet er som en kartoffel, der bliver vandet hver eneste dag". Inga elskede livet. Siden hun var helt lille, var hun hele verdens. Hun var uforfærdet og menneskeklog. Selv på hospitalet skabte hun et rum til sig selv og andre, hvor livet og legen var vigtigere end sygdommen. Det er vi taknemmelige for, at hun fik lov til. Inga lyste, når hun legede med sin storebror eller talte om hverdagen og skolen. Hun var altid fuldt koncentreret om det, hun var i. Hun ville så gerne forstå og have det hele med.

Inga døde af en sjælden lungekomplikation i forbindelse med stamcelletransplantation. Hun blev syv år. Det giver ingen mening, at hun ikke længere er her. Det giver til gengæld mening at give noget tilbage til Børnecancerfonden, som hjælper familier til børn med kræft, og som vigtigst af alt støtter forskning i børnekræft, herunder forskning i senfølger og komplikationer til behandlingen.

Vi elsker dig altid, dejligste Inga
Ære være Ingas minde