Om mindeindsamlingen

D. 5. juni 2025 afslørede en MR-scanning en tumor i hjernen på Lukas. Derefter fulgte et år med operationer, strålebehandlinger, medicin, undersøgelser, bekymring og tårer. Heldigvis havde Lukas det godt det meste af tiden.

Undervejs fik vi som familie støtte fra Børnecancerfonden - og nu hvor vi ikke kan gøre mere for Lukas, vil vi gerne hjælpe andre kræftramte børn og deres familier med denne indsamling, som forhåbentlig kan bidrage til mere forskning på området - og omsorg for de berørte.

Pft. for din støtte 🙏

........................................................................................................................

Hvil i fred, dejlige dreng 💔

Natten til lørdag d. 16. maj 2026 sov Lukas stille ind - i mors arme og med far og storesøster ved sin side.

Kræften i hjernen fik aldrig lov til at tage kontrol over vores kære Lukas. Selv i den sidste tid, var det på hans præmisser og efter en nærmest nøje tilrettelagt plan, som vi andre først rigtigt forstod, da det hele var overstået.

Det seneste år har været hårdt for Lukas (og os andre), men han har været sejere end de fleste, og stærkere end os forældre hele vejen igennem. Verden føles tom uden Luksusbanditten, men forhåbentlig kan alle de gode minder mindske sorgen hen ad vejen.

Det er svært at beskrive fantastiske Lukas fyldestgørende - men det behøver vi heller ikke for jer, der nåede at lære ham at kende i hans alt for korte liv.

Hans herlige humor, skarpe hjerne og følsomme sind har gjort indtryk og sat aftryk i alles hjerter - og selvom vores er knuste, lever vores livs lys videre i os alle.

Klassekammeraterne beskrev ham bl.a. som:
- Sød
- Dejlig at lege med
- Sjov
- En god kammerat
- God til Minecraft
- Modig
- God til at få andre med i leg
- God til fangeleg
- Dejlig og rar
- Sej
- En fighter

Han elskede at holde fest, og havde store planer for sin 9-års fødselsdag til august. Dem har vi besluttet at gøre til en del af afskeden ved bisættelsen og mindesammenkomsten efterfølgende, så både børn og voksne kan sige på gensyn i Luksusfisens ånd.

Himlen græd altid, når vi fik dårligt nyt - også i hans sidste stund. Men solen (og Lukas) smilede ned til os, da vi fulgte ham hjem til Silkeborg fra Strandbakkehuset børne- og ungehospice i Rønde.

Vi elsker dig, Bassemand - og dit lys vil brænde for evigt. Vi ses på slottet på den anden side om ikke så længe, smukke prins!

❤️ ❤️ ❤️
Jennie, Mami & Farmand

........................................................................................................................

Tale til Lukas’ mindesammenkomst efter bisættelsen d. 22. maj 2026:

Kære familie og venner – og kære Lukas – for jeg ved at du er med os i ånden og ikke vil gå glip af din egen fest.

På vegne af Jennifer, Freja og jeg, vil jeg gerne starte med at sige tusind tak for al den støtte og omsorg, I har sendt i vores retning i det forgangne år, siden Lukas blev syg.

Det gælder også dem, der ikke er til stede lige nu – fra familiemedlemmer, venner, kolleger og de fantastiske klassekammerater, forældre og lærere på Th. Langs Skole, til læger og sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital og i Strandbakkehuset børne- og ungehospice.

”Det vigtigste her i livet er at være sød og ha’ det godt” – sagde Lukas engang. Det første efterlevede han til fulde – det sidste kæmpede han for, så længe han kunne. Men det var en fuldstændig uretfærdig og unfair kamp, som han ikke kunne vinde.

Vi nåede dog syv rigtig gode år sammen, og du glædede dig sådan til din 9-års fødselsdag til august. For selvom du godt kunne fremstå lidt introvert, så elskede du at være i centrum i familiens skød, både ved små og store lejligheder.

Nogle af dine planer for fødselsdagen, har vi valgt at tage med her i dag, for at det hele ikke skal blive så trist:
• Trillebør fyldt med slik
• Balloner, de små kan lege med
• Masser af kagemand til både store og små
• … Og ikke mindst; visning af din personlige Vercinger-video for alle

Lukas fik jo en særlig oplevelse for et par måneder siden, da han fik mulighed for at spille sit yndlings Roblox-spil med hans favorit-youtuber. Noget, der betød rigtig meget for ham. Så hvis I ikke allerede har set videoen, som nu er synlig på YouTube – og set næsten 20.000 gange på under 2 uger (!) – så kører den på storskærm i lokalet inde ved siden af. Og det er så hyggeligt at høre hans stemme, som er foreviget i videoen.

Selvom du var en lige så stor festabe som din Farfar, så er det dog de små ting i hverdagen, som jeg vil savne allermest:
• Jeg vil savne at tage ud i naturen med dig – om det så er på stranden for at samle sten og muslinger, i skoven og finde lange, tunge grene du kan slæbe med hjem, eller ud på markerne med metaldetektoren for at finde gammelt skrot
• Jeg vil savne at se dig nusse med dit marsvin Dino – og lege med vovsen Charlie, som elskede dig så højt
• Jeg vil savne at se dig spille online med dine venner – også selvom du foretrak gaming over fodbold…
• Jeg vil savne at se dig lege og hygge med en masse familiemedlemmer i kolo og i sommerhus forskellige steder i landet
• Jeg vil savne at se dig begejstre din Farfar, når din opførsel tydeligvis havde sprunget en generation over
• Jeg vil savne at se dig lave morgengymnastik med Farmor og beskylde hende, helt berettiget, for at stjæle din mad, når du spiste lidt for langsomt
• Jeg vil savne at se dig lave bål og bygge ting fra bunden med din Morfar i Mormors blomsterhave – dit andet hjem
• Jeg vil savne at se dig hygge med fredagssnoller og -film sammen med din storesøster, som du elskede så højt
• Jeg vil savne at se dig være kreativ og fjolle med din mor, som du arvede lidt under halvdelen af din fantastiske humor fra – men som vigtigere end alt: altid var din trygge havn, når du havde det hårdest (Tak, Freja)
• Jeg vil savne tusind ting ved dig hver eneste dag, Lukas. Især dine små drillerier – som når du slukkede lyset på badeværelset, mens jeg stadig var derude, hver gang jeg havde børstet dine tænder – og du stak af i et stort grin eller hyl, som om kildemonstret allerede jagtede lyseslukker-banditten.
• Vi vil savne dig – uendeligt meget. Punktum.

… Og det kommer uden tvivl til at tage tid for os alle sammen at bearbejde savnet og sorgen. Men jeg fandt en lille smule trøst i historien 'Larver og guldsmede' (af Doris Stickney), som jeg læste for Lukas den sidste dag i Strandbakkehuset.

Kort fortalt, så handler den om en lille flok larver, der én efter én forlader vandhullet og aldrig vender tilbage igen. Det undrer de tilbageværende larver meget, hvor de andre larver bliver af, når de kravler op ad åkandestilken – og en af larve-lederne får alle til at love, at den næste skal vende tilbage og fortælle, hvad der sker. Lige indtil den dag, han pludselig ser sig selv bryde vandfladen og opdager, at han er blevet til en smuk guldsmed med vinger. Da han vil overholde aftalen med de andre larver, finder han ud af, at han ikke kan flyve ned under vandet – men indser samtidig, at de andre larver alligevel heller ikke vil kunne genkende ham længere. De må derfor vente med at finde ud af det, til de selv kravler op på åkandebladet en skønne dag. Og guldsmeden fløj lykkeligt af sted ind i dens nye verden af sol og luft.

Lukas er fløjet i forvejen, men ikke uden at give sin elskede kusine en lille opmuntring ved at lande på hendes hånd, da hun var på vej for at tage afsked med Lukas. Sif fik faktisk også læst samme historie om guldsmeden på stedet, da hun ankom. Lukas elskede også både insekter, guld, og at smede ting i Minecraft – så det er vist ikke helt tilfældigt... Man kan heldigvis tro, hvad man vil.

Guldsmeden symboliserer verden over transformation, og at omfavne og overvinde livets udfordringer – bl.a. ved at leve i nuet. Så på sin vis fik han også sendt os en sidste besked om, at det hele nok skal gå, selvom det er hårdt lige nu. Han har sgu altid været kvik, den knægt – og jeg vil gøre mit bedste for at tage hans visdom og styrke til mig i en svær tid.

Jennifer, Mormor og jeg sang også Th. Langs-skolesangen ’Kongens medalje’, som vi sang i kapellet, for Lukas den sidste dag i Strandbakkehuset – men vi sang også sangen ”Vi vil ha’ voksne, der griner”, som Lukas plejede at elske at synge sammen med Mami og Jennie.

Den synes jeg, vi skal synge sammen lige om lidt for at huske hinanden på, at livet er for kort til at hænge med mulen – for evigt. Og for lige at påbegynde transformationen fra det sørgmodige til en mere munter stemning, vil jeg fortælle en vittighed, som Lukas vist selv fandt på:
”To personer sidder i et boblebad. Så rejser den ene sig og går – og så siger den anden: Nåh, men så prutter jeg bare videre for mig selv.”

… Og med den vandede vittighed, så synger vi nu ”Vi vil ha’ voksne, der griner” til ære for Lukas.

(Musik og tekst: Martin Petersen)

1) Vi vil ha’ voksne, der griner - som græskar, der flækker på tværs. Søde som små appelsiner, der koster to femoghalvfjerds. Men dem, der er sure som citroner, de ka’ gå hjem og tælle deres kroner. Måske har de fire millioner, måske har de slet ikke fler’, det rager os en fjer! Vi vil ikke ha’ dem her!

2) Vi vil ha’ voksne, der pjatter - ja, mere end femogfirs børn. Munden skal boble af latter, og brumme helt lissom en bjørn. Men dem, der er sure ...

3) Vi vil ha’ voksne med ører - så store som en elefant. Alt, hvad vi si’r, vil de høre ja, både på alvor og fjant. Men dem, der er sure ...

4) Vi vil ha’ voksne, der synger - de sange, vi alle kan li’. Loftet det swinger og gynger, vi synger med vindstyrke ti. Men dem, der er sure ...

Tak fordi I ville synge med – og fordi I kom her i dag. Vi håber I vil tage godt for jer af kage, kaffe, øl og vand, og at I vil skåle med os – for Lukas ❤️